Miljøscreening før renovering og nedrivning.

En miljøscreening er en gennemgang af bygningen før renovering eller nedrivning, hvor vi vurderer, om der kan være brugt problematiske stoffer som asbest, PCB, bly og PAH. Vurderingen bygger på bygningens alder, historik og tidligere renoveringer. Er der mistanke om stoffer, udtager vi prøver, så fundene kan dokumenteres.

Ja. Bygherren skal sørge for, at bygningen bliver screenet for problematiske stoffer, før renovering eller nedrivning går i gang. Affaldet skal anvises af kommunen før nedrivning og bortskaffelse, og bygherren skal kunne dokumentere, hvor det er blevet af.

Begreberne bliver ofte blandet sammen, og flere steder betyder de det samme. Screeningen er vurderingen af, om der kan være problematiske stoffer i bygningen, og kortlægningen dokumenterer med prøver, hvor stofferne sidder. Vi udfører begge dele, og når screeningen udføres ordentligt, virker den oftest som en kortlægning.

Prisen afhænger af omfang, prøvetal og analysetyper. En miljøscreening af et hus koster typisk fra 8.500 til 17.500 kr. inkl. moms. Klart definerede opgaver får en fast pris, mens større eller mere komplekse sager afregnes efter tid.

En overskuelig miljørapport med prøveoversigt, fotodokumentation, vurdering af fund og affaldstyper og anbefalinger til håndtering og sanering. Rapporten kan bruges som grundlag for tilbud og den videre planlægning.

PCB kan være relevant i bygninger opført eller renoveret i perioden, hvor PCB-holdige materialer var udbredte. Det ses især i elastiske fuger omkring vinduer og facader, maling, gulvopbygninger, termoruder og visse tekniske produkter. PCB kan have betydning for både affaldsklassificering, arbejdsmiljø og indeklima, og derfor bør relevante materialer vurderes før renovering eller nedrivning.

Bly og andre tungmetaller findes ofte i ældre maling, træværk, facader, metaldele og tidligere overfladebehandlinger. Problemet opstår især ved slibning, skrabning, sandblæsning eller nedrivning, hvor støv kan spredes. En prøve kan afklare, om der skal stilles særlige krav til metode, værnemidler, rengøring og affaldshåndtering.

PAH er tjærestoffer, som kan forekomme i blandt andet tagpap, asfaltprodukter, tjæreholdige fugtspærrer og sorte klæbere. Klorparaffiner kan blandt andet forekomme i fuger og plastbaserede materialer. Begge stofgrupper kan have betydning for affaldssortering og valg af håndteringsmetode.

Prøver giver dokumentation. Uden analyser kan det være vanskeligt at afgøre, om et materiale skal håndteres som almindeligt byggeaffald, forurenet affald eller farligt affald. Prøver gør det også lettere at beskrive opgaven korrekt over for entreprenører, kommune og modtageanlæg.

Luftprøver kan være relevante, når man ønsker dokumentation for indeklimaet, ved mistanke om forurening, efter sanering, ved lugtgener eller før genindflytning. Luftprøver kan ikke stå alene i alle sager, men de kan være et vigtigt supplement til materialeanalyser, visuel kontrol, fugtmålinger og bygningsgennemgang.

Asbestluftprøver bruges typisk som kontrol efter sanering, ved mistanke om fiberspredning eller som supplerende dokumentation i sager, hvor der har været asbestholdige materialer. Luftprøver kan bidrage til at vurdere, om et område kan frigives til videre arbejde eller almindelig brug, men de bør ses sammen med den visuelle kontrol og rengøringsniveauet.

Ja. PCB kan i nogle tilfælde måles i indeluften, særligt hvis der er mistanke om PCB-holdige fuger eller materialer, som påvirker indeklimaet. En PCB-luftmåling kan bruges til at vurdere den aktuelle påvirkning i opholdsrum og til at understøtte beslutninger om yderligere undersøgelser eller afværgetiltag.

VOC står for flygtige organiske forbindelser. VOC-målinger kan være relevante ved lugtgener, nyrenoverede lokaler, mistanke om afdampning fra materialer, maling, lim, rengøringsmidler eller andre kemiske kilder. VOC-målinger kan hjælpe med at identificere, om indeklimaet er påvirket, og om der er behov for ventilation, yderligere undersøgelse eller fjernelse af kilden.

Dataloggere kan overvåge indeklimaet over tid og give et mere retvisende billede end en enkelt øjebliksmåling. De kan eksempelvis registrere CO2, temperatur, relativ luftfugtighed og VOC-niveauer over flere dage eller uger. Det kan være relevant i boliger, klasselokaler, kontorer og andre lokaler, hvor man ønsker at forstå ventilation, fugtforhold og brugerbelastning.

Mange indeklimaproblemer varierer over døgnet og afhænger af brug, ventilation, temperatur og fugt. En datalogger kan vise mønstre, som ikke opdages ved et kort besøg, for eksempel høj CO2 i dagligdagen, forhøjet luftfugtighed om natten eller VOC-belastning efter renovering.

Det bør overvejes, hvis der er synlig skimmel, misfarvninger, muglugt, tidligere vandskade, kondens, kolde overflader, fugtige kældre, skunkrum, krybekældre eller uforklarlige indeklimagener. Skimmel kan både forekomme synligt på overflader og skjult i konstruktioner, hulrum eller bag beklædninger.

Hvis årsagen til fugten ikke fjernes, kan skimmel komme igen. En god undersøgelse handler derfor ikke kun om at konstatere skimmel, men også om at finde fugtkilden, afgrænse omfanget og vurdere, om der er behov for udtørring, afrensning, fjernelse af materialer eller forbedret ventilation.

Ja, luftprøver kan i nogle sager bruges som et supplement, hvis der er mistanke om skjult skimmel, men ingen tydelige synlige tegn. Luftprøver kan eksempelvis sammenholdes med referenceprøver udefra eller fra upåvirkede rum. Resultaterne bør altid vurderes sammen med bygningsgennemgang, fugtmålinger, lugt, historik og eventuelle materiale- eller støvprøver, da en luftprøve alene sjældent giver hele forklaringen.

Afhængigt af sagen kan der anvendes materialeanalyser, aftryksprøver, støvprøver, DNA-baserede metoder, fugtmålinger, termografi eller datalogning af temperatur og luftfugtighed. Valget af metode afhænger af, om problemet er synligt, skjult, periodisk eller relateret til ventilation og brugeradfærd.